Double Fine kunngjør det kaotiske spillet « Thank You Bus Driver for PC
Double Fine er ikke lenger en del av Xbox Game Studios, og har nettopp gitt ut det utmerkede spillet Keeper på PlayStation 5 helt ut av det blå. Nå har studioet kunngjort det «kaotiske bussjøringsspillet» « Thank You Bus Driver for PC, men det er foreløpig ingen utgivelsesdato.
I « Thank You Bus Driver tar du rollen som byens bussjåfør, og prøver ganske enkelt å komme deg gjennom dagen med «minimalt regelbrudd».
«Din buss, dine regler! Hvem bryr seg om at de endres hver eneste dag? Og at depotet stadig legger til nye regler? Og at noen av disse reglene bare ber om å bli brutt? Det spiller ingen rolle! Gi noen av de irriterende regelbryterne en smekk for å minne dem på hvem som bestemmer på veien. Og hvis de er gjengangere? Inndra bussrettighetene deres – via bakdøra.»
Du må holde de uregjerlige passasjerene i sjakk mens du kjører mot neste holdeplass, samtidig som du unngår fotgjengere og møtende trafikk – og selvfølgelig må du også komme frem i tide!
Thank You Bus Driver Ser helt sprøtt ut og passer veldig godt til Double Fines stil. Spillet er annonsert for PC og vil bli utgitt på Steam, GOG, Humble Store og itch.io, selv om det fortsatt ikke er noen utgivelsesdato.
Se den første kaotiske traileren nedenfor.
Geplanter MotoGP-Stadtkurs in Adelaide: Fahrer von ersten Videos überrascht
Jüngst wurden erste Computeranimationen der neuen Strecke präsentiert. Es ist kein Stadtkurs wie zum Beispiel Monaco, sondern eine normale Rennstrecke in den ...Weiterlesen
Anmeldelse: NHL 27 - bedre grafik kan ikke redde ringe balance
Der er noget besynderligt velkendt ved at starte et nyt NHL-spil op. Introen ruller over skærmen, musikken brager igennem, og pludselig sidder jeg der igen med staven i hånden og en puck, der skal føres fra egen zone og direkte ind i modstanderens mål. For mit vedkommende har det været et fast tilbagevendende bekendtskab lige siden NHL 99. Nogle år har jeg spillet i timevis, andre år har jeg dårligt rørt serien, men det seneste kapitel, jeg kastede mig over, var NHL 24. Det gør netop NHL 27 til en glimrende lakmusprøve på, hvor meget franchisen egentlig har rykket sig.
Førstehåndsindtrykket er ubetinget positivt. NHL 27 er uden tvivl blevet langt mere indbydende rent visuelt. Arenaerne har fået en overhaling med markant flere detaljer, og selve præsentationen fremstår langt mere moderne. EA har genopbygget samtlige 32 NHL-arenaer med unikke særpræg, målfejringer, slagsange og publikumsreaktioner, ligesom et nyt kommentatorhold i form af John Buccigross og Darren Pang har overtaget mikrofonerne. EA's vision er krystalklar: Hver eneste hal skal føles som sit helt eget ishockey-univers. Men det er desværre, så snart dommeren smider pucken, at tingene begynder at føles en tand for velkendte.
Forstå mig ret: NHL 27 er underholdende at spille. Kampene afvikles i et højt tempo, og der sker konstant noget på isen. I det ene øjeblik bygger man et nydeligt angreb op; i det næste har modstanderen vendt spillet på et splitsekund, og man står tilbage og spekulerer over, hvorfor man lige lavede en puckfejl, der burde koste en direkte degradering til fjerdekæden. Det er netop det drama, der gør digitale ishockeykampe så medrivende. Den ene kamp kan være nervepirrende fra første face-off til slutsignalet, mens den næste er en ren cocktail af frustrationer, håbløse beslutninger og en modstandermålmand, der tilsyneladende har besluttet sig for at kanalisere Patrick Roy netop denne aften.
Målmændenes niveau svinger på en måde, der rent faktisk virker ret realistisk. Det ene øjeblik præsterer de fantomredninger, i det næste lukker de pucke ind, der får en til at måbe over, hvad pokker de kiggede efter. Når jeg spiller mod computeren, melder den velkendte fornemmelse sig dog jævnligt: Følelsen af, at den modsatte målmand har sat sig for at pille absolut alt. Jeg kan fyre af fra samtlige vinkler, gå efter returpucke og skabe gigantiske chancer, men pucken vil simpelthen bare ikke over stregen. Det helt store problem er imidlertid ikke målmændene - det er mine egne holdkammerater.
EA har brugt mange kræfter på deres nye Cohesive AI, hvor medspillerne i teorien skal være skarpere til at læse spillet, støtte hinanden og agere som en sammentømret femmandsenhed. Alle 32 NHL-mandskaber er desuden blevet udstyret med deres egne taktiske manualer baseret på ægte NHL EDGE-data. Tanken er, at et hold, der foretrækker at dumpe pucken dybt og gå hårdt i forecheck, skal opføre sig markant anderledes end et mandskab, der bygger spillet op med kontrolleret pasningsspil gennem neutral zone. På papiret lyder ambitionerne tårnhøje, men i praksis oplever jeg fortsat i hver eneste kamp, at en holdkammerat finder på noget, der får mig til at tage mig til hovedet.
Det måske mest frustrerende element er, når jeg forsøger at drive pucken fremad, og en medspiller pludselig beslutter sig for at skøjte direkte ind foran mig. Forsøger jeg at finde en åbning, blokerer han for den. Skifter jeg retning, følger han trop. Og når jeg vil aflevere, har han naturligvis allerede sat kurs mod et helt andet hjørne af banen. De er heller ikke ligefrem mestre i at trække modstandere med sig og skabe åbne rum, som man ellers ville forvente.
Jeg har eksperimenteret med at slå Manual Passing til og fra, men det ændrer ikke det store på grundproblemet. Det er altså ikke en simpel skyder i menuen, der lige tryllekunstigt fjerner frustrationerne. Ligesom i tidligere EA-titler er der rig mulighed for at finjustere skud, pasninger og et hav af andre parametre, så oplevelsen passer præcis til ens temperament. Disse justeringer er dog låst i online-delene, så for mit vedkommende giver det bedst mening at lade dem ligge for at vænne sig til standarden.
Jeg vil bare gerne spille ishockey - jeg har ikke nødvendigvis brug for, at mine computerstyrede holdkammerater simulerer præcis, hvor enerverende det kan være at spille på hold med rigtige mennesker. Jeg er heller aldrig for alvor blevet dus med skudsystemet. Skill Stick er utvivlsomt ambitiøst og giver enorm kontrol, og med tiden begynder hænderne da også at reagere på det, hjernen beder dem om, men udfordringen er simpelthen den stejle indlæringskurve.
NHL 27 disker op med både Total Control, Skill Stick og Hybrid, så enhver burde have en chance for at finde en opsætning, der fungerer. Erfarne veteraner vil finde masser at glæde sig over, men for nybegynderen, der samler controlleren op til en hyggeaften med vennerne, venter der en temmelig nådesløs lektion. Kigger man på kontrolskemaet, minder det af og til mere om en avanceret komboliste fra et kampspil end noget, der indbyder til et hurtigt, afslappende spil ishockey. Efter nogle timers øvelse sidder det i fingrene, men jeg ville blot ønske, at vejen dertil havde været markant kortere.
Når det så er sagt, skal EA have ros for indholdsmængden. NHL 27 er en uhyre fyldig pakke med bunker af underholdning for både enspændere og onlinespillere. Det helt store trækplaster er Connected Franchise, som gør et længe ventet comeback efter massivt pres fra fællesskabet. Op til 32 spillere kan drive hver deres franchise i en fælles online-liga komplet med fleksible kampprogrammer, trupstyring, spillerhandler og omfattende administrative værktøjer for kommissæren. Det er en spildel, der vitterlig føles designet til at holde interessen fanget over mange måneder.
For solospilleren mangler der bestemt heller ikke alternativer. Be A Pro tilbyder fortsat en personlig spillerrejse, mens Hockey Ultimate Team og World of Chel står klar til dem, der elsker at nørkle med holdopbygning og udvikling af profiler. Personligt vender jeg nok primært tilbage til de klassiske kampe, men jeg sætter pris på bredden. NHL 27 forsøger ikke længere kun at ramme én bestemt type spiller: Her er plads til både de autentiske opgør, karriereforløb, onlineligaer og mere arkadeprægede alternativer. Sidstnævnte er et aldeles forfriskende afbræk. Kampene på de mindre baner med tre spillere på hvert hold udvikler sig lynhurtigt til herlig, kontrolleret kaos - det er hurtigt, lettilgængeligt og frem for alt sjovt. Det er tæt på umuligt at klandre NHL 27 for at mangle indhold, og netop det leder mig frem til min primære anke.
Jeg har nemlig umanerlig svært ved at få øje på, hvordan NHL 27 reelt rykker selve serien videre. Grafikken er pænere, arenaerne mere levende, præsentationen har fået en mærkbar overhaling, og der er smidt nye taktiske systemer, taktikbøger og uanede mængder indhold ind i pakken. EA har med andre ord pudset og poleret på et hav af overflader, men ude på den blanke is fornemmer jeg simpelthen ikke den samme markante udvikling.
NHL 27 føles umiskendeligt som NHL. Det er på én og samme tid seriens største force og dens største svaghed. Det fungerer, det er sjovt, der sker ting og sager, og man kan sagtens blive grebet af en kamp og opdage, at tiden er fløjet afsted. Når et angreb sidder lige i skabet, og pucken hamres op i krogen efter en perfekt mønsteraflevering, er det stadig en fænomenalt tilfredsstillende ishockeyoplevelse. Men man sidder alligevel tilbage med en nagende fornemmelse af, at EA kunne have gjort mere. Jeg havde gerne set klogere holdkammerater, en tydeligere taktisk differentiering, en mere tilgængelig styring og frem for alt den der sjældne følelse af: "Hold da op, det her har jeg vitterlig ikke oplevet før." Den fornemmelse udebliver desværre.
NHL 27 er et solidt ishockey-spil. Det ser skarpere ud, det er mere omfattende, og det byder på mere indhold end nogensinde. For inkarnerede fans, der bare må have den nyeste opdatering, er der rigeligt med timer at hente. For mit eget vedkommende, hvor NHL 24 var mit seneste visit i serien, er konklusionen mere nuanceret. For når slutsignalet lyder, melder den samme tanke sig uundgåeligt: Det er et udmærket NHL-spil, men jeg ville blot ønske, at det for alvor føltes som et nyt NHL-spil.
Michael Myers stoppas av den japanska åldersmärkningen
Den japanska Playstation 5-versionen av Halloween: The Game har ställts in sedan spelet nekats en åldersklassificering av landets granskningsorgan CERO. Anledningen uppges vara spelets grova våld och inslag av nakenhet.
Utvecklaren Illfonic har valt att inte anpassa innehållet eftersom förändringarna anses påverka både spelupplevelsen och den mörka ton som förknippas med John Carpenters skräckklassiker från 1978.
Beslutet gäller enbart Playstation 5. Halloween: The Game ska fortfarande släppas till PC och Xbox Series X/S i Japan den 9 september. Spelet erbjuder både en kampanj och asymmetriska matcher där Michael Myers jagar invånarna i Haddonfield.
Förhandsbokningar av den inställda PS5-versionen kommer att återbetalas.
